Arne Jacobsen - 3320 - Svanen Udskriv

ImageSvanen er ligesom Ægget også tegnet som en del af indretningen til SAS-hotellet. Originalt var soklen støbt i et stykke aluminium. Siden 1973 er soklen sat sammen af aluminiumsfod og en stålrørssøjle.

Siddeskallen er lavet af styropor og de indskæringer der er mellem ryggen og armlænet er derfor kun æstetisk begrundet da de ikke har været nødvendige for at kunne bøje skallen som det er tilfældet på f.eks. Myren. ImageStolen er anvendt steder som St. Catherine's College og Danmarks Nationalbank. De første par år kunne man ligeledes erhverve Svanen med et firebenet krydsstel i lamineret teak (type 4325). I 1963 introducerede Fritz Hansen stolen med en fod med vippebeslag og returdrej. ImageDesuden kunne den indtil omkring år 2000 fås som skrivebordsstol med en højere og indstillelig fod, som fra 1967 og et par år frem kunne fås med hjul. Prisen for et eksemplar i læder er betydelig højere end i stof. Man skal være opmærksom på om stoffet, læderet og skummet er i god stand inden man køber Svanen. Image

Prisleje: 10.000-15.000 kr. (Stof), 15.000-22.000 kr. (læder).

Producent: Fritz Hansen.

År: 1958.

Mærkning: Mærket.

Materiale: Styroporskal polstret med stof eller læder, monteret på aluminiumssokkel.

Image Image